Love for foreningen Egholms Venner

Love for foreningen Egholms Venner
Cvr-nr. 39554666

1. Navn og hjemsted.
Foreningens navn er: Egholms Venner.
Foreningens hjemsted er: Formandens adresse.
Foreningens mailadresse er: Formandens mailadresse eller den mailadresse der oplyses
på foreningens hjemmeside.

2. Formål.
Foreningens formål er at bevare Egholm som ø og til enhver tid at arbejde for at der aldrig
etableres nogen form for fast vestlig bynær forbindelse over Limfjorden ved Aalborg
Endvidere skal foreningen arbejde for at beskytte Egholms natur, miljø og lokalsamfund, og
arbejde for at så mange som muligt får lejlighed til at opleve øens rekreative muligheder.

3. Medlemmer.
Som medlemmer kan optages alle, både enkeltpersoner, institutioner og andre juridiske
personer som kan tilslutte sig foreningens formålsbestemmelse.
Den som ikke kan tilslutte sig foreningens formål, kan ikke optages som medlem.
Spørgsmål om optagelse af medlemmer afgøres af bestyrelsen. Afslag på optagelse kan
indbringes for næstkommende ordinære generalforsamling, hvor den der har fået afslag,
ikke har ret til at være til stede.
Medlemmer som modarbejder foreningens formål, kan ekskluderes. Eksklusion foretages
af bestyrelsen. Det ekskluderede medlem kan forlange eksklusionen behandlet på en til
formålet indkaldt ekstraordinær generalforsamling eller på næstkommende ordinære
generalforsamling, hvor det ekskluderede medlem har ret til at være til stede mens
eksklusionen behandles, og ellers ikke. Det ekskluderede medlem har taleret men ikke
stemmeret. Det ekskluderede medlem kan tage én bisidder med. Bisidderen har taleret.

4. Generalforsamlinger.
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling holdes hvert år i første kvartal i Aalborg Kommune.
Indkaldelsen sker med mindst tre ugers varsel.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
Valg af dirigent
Formandens beretning
Fremlæggelse af regnskab
Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
Indkomne forslag.
Valg af medlemmer til bestyrelsen og af en suppleant.
Valg af revisor.
Eventuelt.

Indkaldelse til generalforsamlinger og udsendelser af modtagne forslag til medlemmerne slås op på hjemmeside og Facebook”

• Med indkaldelsen følger dagsorden og allerede indkomne forslag med eventuelle bilag og begrundelse” Ethvert medlem kan forlange et forslag behandlet på en ordinær generalforsamling hvis
medlemmet senest 14 dage før generalforsamlingen skriftligt indlever forslaget til
formanden. Bestyrelsen sender modtagne forslag ud til medlemmerne snarest muligt efter
14-dagesfristens udløb.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel – dog med ned til
en uges varsel hvis formålet gør det nødvendigt – når et flertal af bestyrelsesmedlemmerne
eller halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer ønsker det.

5. Stemmeret og afstemninger.
Alle medlemmer som ikke er i kontingentrestance, har stemmeret.
Hvert medlem har én stemme på generalforsamlingen. Det gælder uanset om medlemmet
er en person, en institution eller en anden juridisk person.
Et medlem kan give et andet medlem fuldmagt til at stemme på en generalforsamling.
Fuldmagten skal være skriftlig. Den skal afleveres til dirigenten. Fuldmagt kan kun
udstedes for én generalforsamling ad gangen. Et medlem kan højst møde med fem
fuldmagter.
Dirigenten afgør i hvert enkelt tilfælde om en afstemning skal foregå ved håndsoprækning
eller skriftligt.
Valg skal dog altid foregå skriftligt hvis der opstilles flere kandidater end der er poster at
besætte. Der kan på stemmesedlen højst afgives et antal stemmer svarende til det antal
poster der skal besættes. Stemmerne kan ikke rangordnes.
Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog pkt. 5, stk. 5, 2. punktum om
valg, pkt. 10 om ændring af foreningens love og pkt. 11 om foreningens opløsning.

6. Bestyrelsen.
Bestyrelsen har den daglige ledelse af foreningen under ansvar over for
generalforsamlingen.
Beslutninger i bestyrelsen træffes i mangel af enighed ved almindelig stemmeflerhed. Står
stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf mindst 3 skal være bosiddende på Egholm.
Formanden vælges særskilt. Ellers konstituerer bestyrelsen sig selv sådan at der i hvert
fald vælges næstformand, kasserer og sekretær. Et medlem kan besidde flere poster i
bestyrelsen.
Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges formanden og to
bestyrelsesmedlemmer. I ulige år vælges to bestyrelsesmedlemmer.
Suppleanter vælges for 2 år ad gangen. Hvert år vælges en suppleant.

7. Regnskab.
For hvert år udarbejdes et regnskab som revideres af et medlem der af
generalforsamlingen er valgt som revisor. Revisoren vælges for et år ad gangen.

8. Tegningsret.
Foreningen tegnes af formanden og af tre bestyrelsesmedlemmer i forening.
Søgsmål mod foreningen rettes mod formanden på foreningens vegne.

9. Hæftelse.
Foreningen hæfter for sine forpligtelser med hele sin formue. Foreningens medlemmer og
foreningens ledelse hæfter ikke for foreningens forpligtelser.

10. Ændring af foreningens love.
Ændring af foreningens love kan kun finde sted på en generalforsamling hvor mindst to
tredjedele af de mødte eller repræsenterede medlemmer stemmer for forslaget.

11. Foreningens opløsning.
Foreningens opløsning kan kun besluttes på en generalforsamling hvor mindst havdelen af
medlemmerne er mødt eller repræsenteret, og hvor mindst fem sjettedele af de mødte og
repræsenterede stemmer for forslaget.
Er der på en generalforsamling fem sjettedeles flertal for foreningens opløsning, men ikke
tilstrækkeligt fremmøde eller repræsentation, indkalder bestyrelsen til en ekstraordinær
generalforsamling med forslaget om opløsning på dagsordenen. På denne
generalforsamling kan opløsningen besluttes med almindeligt flertal uanset antallet af
fremmødte og repræsenterede medlemmer.
Efter beslutning om opløsning kan bestyrelsen ikke træffe andre beslutninger end sådanne
som har til formål at afvikle foreningen eller at bevare foreningens værdier under
afviklingen.
Generalforsamlingen kan med almindeligt flertal beslutte at erstatte bestyrelsen med et
likvidationsudvalg eller en likvidator, som derefter tegner foreningen.
Ved opløsningen deles likvidationsprovenuet lige mellem de medlemmer der ikke var i
kontingentrestance da opløsningen blev besluttet.
Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 18. juni 2019

Ændret på ordinær generalforsamling 2022.
FRA ”Indkaldelse til generalforsamlinger og udsendelser af modtagne forslag til medlemmerne sker pr. mail”
TIL ”Indkaldelse til generalforsamlinger og udsendelser af modtagne forslag til medlemmerne slås op på hjemmeside og Facebook”

• FRA ”Med indkaldelsen følger dagsordenen og indkomne forslag med eventuelle bilag og
begrundelse. Med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling følger det reviderede
regnskab og oplysning om bestyrelsens forslag til kontingent for det kommende år”
TIL ”Med indkaldelsen følger dagsorden og allerede indkomne forslag med eventuelle bilag og begrundelse”

• Bestyrelsen: Henrik Mørch, formand,
• Anne Kathrine Linnemann Axelsen
• Niels Linnemann
• Jens toft-Nielsen
• Else Marie Tolbøll
• Bent Lyndgaard
• Martin Granum

Share Your Thoughts